Parring af vores Grosser Schweizer Sennenhund

Da vi i slutningen af marts, skulle have parret vores hund i Tyskland, der kom Corona virus i vejen og man kunne ikke køre derned. Vi havde heldigvis været i kontakt med en tjekkisk hanhundeejer, som både havde en rigtig god hund helbredsmæssigt, m.h.t. udseende og stambogsmæssigt. Hun var klar til at få udtaget sæd til køling, som vi så kunne få sendt til Frijsenborg. Olga er derfor blevet insimineret med kølesæd fra Tjekkiet og vi håber på Grosser Schweizer Sennenhund hvalpe sidst i maj 2020 . Det er sindssyg spændende og hun skal snart scannes:-)
Nu må vi se resultatet af insimineringen, men umiddelbart er vi ikke skræmt over at skulle prøve det en gang mere. Det foregår fuldstændig gnidningsfrit. Det skal selvfølgelig gøres af godkendte dyrlæger og både udtagning, køling, forsendelse og endelig mikroinsiminering er ikke helt billigt, sammenlignet med f.eks. en almindelig parring. Men selve processen, er ikke svært:-)